England - fredag den 15. maj 2015
Rundt om Lake District
Sidste hele dag i Lake District. Der var stemning for en køretur rundt i Lake District og efter morgenmaden var der afgang med bilen. GPS’en styrede slagets gang ud fra en grovplan, som jeg havde lagt. Første trin var Grasmere og via kuperede og smalle veje til Elterwater. Videre mod Eskdale op over 2 bjerge med stigninger og nedkørsler på i nærheden af 30 %. Det var en stor udfordring for Lasse, men han klarede køreturen fantastisk. Lige før Eskdale så de værste bjergstrabadser ud til at være overstået, da vi nåede til Woolpack Inn. Her nød vi en kold øl og en omgang fish & chips.
Turen fortsatte og jeg havde en plan om en lille afstikker til Wasdale Head. Så vi drejede fra ved Santon Bridge. Vi var næsten kørt væk fra bjergene men kursen mod Wasdale Head bragte os lige ind i løvens gab igen, for her gemmer Englands højeste bjerg Scafell Pike sig. I Wasdale Head ender vejen i landsbyen, der er omgivet af høje bjerge til 3 sider. Her havde jeg et par overnatninger med Jan og Jørn på min første tur i the Lakes. Det lignede sig selv. Ganske få huse men stadig en bar og et hotel. Ritsons Bar skulle aflægges et besøg. Jeg var spændt på, om de havde det gode bryg Yewbarrow. Det var ikke at se og da jeg spurgte bartenderen, om det manglede øl, vrissede han bare, at de havde det øl, jeg kunne se på hanerne. Sure stodder. Sikke en service. Hvis den langhårede hippie var ansat på min pub, var han det ikke ret længe!
Vi fandt dog en anden øl, en brown ale med navnet Corby Fox fra Cumberland Breweries. Derefter gik turen tilbage af samme vej, som vi var kørt ind til Wasdale Head og igen forlod vi bjergene og kørte via Gosforth og lod GPS’en føre os tilbage til Keswick. Vi havde efterhånden fået nok af at køre rundt, så selv om vi også på denne tur var forholdsvis tæt på Kirkstile Inn, valgte vi at køre direkte til Keswick.
I Keswick kørte vi direkte til Booths, for at proviantere, for aftensmaden skulle indtages på en no-license restaurant. Vi kørte bilen hjem og gik ned til restauranten i let regnvejr. Aftensmaden var thailandsk. Jeg havde bestilt bord hjemmefra, fordi jeg kunne huske, at det var et populært spisested, selv om Shemara Guest House er et B&B. Der var dog ikke mange gæster. Vores værter var lige så søde og rare, som jeg huskede dem. Så snart døren blev åbnet, stod de på rad og række og bød os velkommen, tog vores tøj og snuppede vores poser med drikkevarer, som de høfligt serverede under middagen.
Maden var der heller ikke noget i vejen med. Vi bestilte alle Tom Yam Goong og forskellige hovedretter. De spurgte også til, hvor stærkt det skulle være. Vi troede, at det var hovedretterne, der skulle være stærke, men suppen var meget HOT. Vi svedte alle med anstand og brillerne dukkede. Sådan skal thaimad være! Hovedretterne var til gengæld mere afdæmpede. Det trængte vi nok alligevel også til ☺
Aftenen sluttede hjemme, hvor vi begyndte at pakke. På Jennings Brewery havde jeg købt 10 liter Sneck Lifter øl, som vi skulle have plads til i bagagen. Det var ikke et problem at få plads, men vægten blev et problem. Det måtte vi finde ud af, når vi nåede lufthavnen…
